Send linket til app

Bolius


4.2 ( 2032 ratings )
Livsstil Uddannelse
Forfatter: Bolius
Gratis

Få viden, inspiration og hjælp til lige præcis det boligspørgsmål, du står med.

Guides til din bolig
Uanset om du bor i hus eller lejlighed hjælper Bolius appen dig med hverdagens praktiske gøremål. I appen finder du ‘dine guides’ til årstidens projekter, der trin for trin og måned for måned forklarer, hvordan du løser opgaver i boligen.

Gør hverdagen i din bolig nemmere
Bolius appen hjælper dig med at huske alle de kedelige ting, vi ofte glemmer, som fx at afkalke afløbet og rense ovnen.

Videncentret Bolius har udviklet appen til dig, der vil have hurtige tips, nemme guides og gode råd om alt, fra hvordan du fikser en dryppende vandhane, til hvordan du bygger en træterrasse eller sparer på energien. Du kan også finde sæsonbestemte råd og inspiration i det store bibliotek af viden.

Altid ved hånden
Med Bolius appen har du altid uvildig viden lige ved hånden, hvor og når det passer dig. Alt indhold er leveret af Videncentret Bolius’ fageksperter, på den måde er du sikker på, at du altid får objektiv viden og vejledning om din bolig.

’Bolius - guiden til din bolig og have’ er herudover gratis og reklamefri.

Med Bolius appen får du:

INSPIRATION
I appen finder du guides, videoer og artikler, der gør dig klogere på din bolig.

Den er spækket med viden om en lang række emner inden for bolig og have. Hvad enten du interesserer dig for indretning, indeklima eller økonomi og forbrug, så finder du guides og gode råd i appen.

GEMTE
Det er nemt at glemme opgaver i en travl hverdag, så gem artikler eller tilføj dem til din liste, så du altid kan finde indhold frem, når du har tid.

DINE GUIDES
Huslige hverdagspligter er ofte ret kedelige. Gulvvask, rengøring af filtret i emhætten eller stormsikring af trampolinen, står næppe højest på listen over ting, du glæder dig til.
Lad Bolius appen minde dig om opgaver, når det er nødvendigt, og når det passer dig.

Du kan selv indstille ugentlige eller månedlige notifikationer. På den måde kan du blive mindet om opgaver, der sikrer, at din bolig er funktionel, tryg, sund og sikker for dig og din familie. Du bliver guidet gennem alt fra køb af bolig til, hvordan du rengør køleskabet eller skaber en bæredygtig bolig.

DIN PROFIL
Tilføj din adresse og få indhold, der kun er relevant for netop din bolig. Opdater eller tilføj interesser løbende og tag før- og efterbilleder af dit arbejde, så du kan følge med i dine fremskridt.

’Bolius - guiden til din bolig og have’ er udgivet af Videncentret Bolius, støttet af Realdania.

Rigtig god fornøjelse.

Med venlig hilsen
Videncentret Bolius